Dit helbred – Dit helbred

Hurtig frokost smoothie

Dit helbred — Thu, 02 Nov 2023 18:33:07 +0000

1 banan
1 avacado
1 æble
3 cm frisk ingefær (ca.)
1 limefrugt (skær skrællen af)
1 spiseske chiafrø
1 spiseske hampefrø
2 spiseske’er med top ærteproteinpulver
150 gram frossen grønkål (købes i Rema mv. i frostboksen)
150 gram frossen spinat (købes i Rema mv. i frostboksen)
250 ml vand

Det hele skal i en blender og blendes på smoothie programmet.

Spises med ske i dyb tallerken. Kan evt. “pyntes” med nødder.

Hvis den skal nydes som drik skal der tilsættes ca. 50 -75 ml mere vand. Prøv dig frem efter behov.

Ryg øvelse 4 – Rygsmerter

Dit helbred — Sun, 07 Aug 2022 10:00:54 +0000

En rigtig god øvelse til smerter i lænd / nedre ryg.

Læn dig forover så langt du kan stille og roligt og hold strækket i 30 til 60 sekunder. Gentag 3 til 5 gange.

Smerterne skal gerne aftage langsomt.

Ryg øvelse 3 – Smerter i ryg og lænd

Dit helbred — Tue, 02 Aug 2022 15:50:01 +0000

En rigtig god øvelse til smerter i lænd / nedre ryg, samt til genoptræning efter diskusprolaps.

En populær mckinsey øvelse. Knæ og ankler skal være i rette vinkler.

Læn dig forover så langt du kan stille og roligt og hold strækket i 30 til 60 sekunder. Gentag 3 til 5 gange.

Smerterne skal gerne aftage langsomt.

BBC dokumentar om massagens helbredende virkning

Dit helbred — Sat, 24 Oct 2020 05:32:09 +0000

Se denne BBC dokumentar, hvor massagens mange helbredende virkninger undersøges.

Ryg øvelse 2 – fleksibilitet i ryggen / Katte øvelse

Dit helbred — Thu, 01 Oct 2020 12:50:19 +0000

En rigtig god øvelse til smerter i lænd / nedre ryg samt til at øge fleksibiliteten i ryggen.
Øvelsen er en ryg fleksion / ekstension, der populært kaldes “katte øvelsen”.
Øvelsen er også god for gravide. Stå stabilt på alle fire. Spænd godt op i bækkenmuskler og rul langsomt op nedefra bækkenet. Skyd ryggen op som på videoen. Rul derefter langsomt og roligt ned og lav et fint svaj i ryggen.

Ryg øvelse 1 – smerter i lænden

Dit helbred — Thu, 20 Aug 2020 13:13:36 +0000

En rigtig god øvelse til akutte smerter i lænd / nedre ryg.

Populært kaldet en mckinsey bagud bøjning.

Hvis smerterne er svære vil det i starten være rigeligt bare, at ligge udstrakt på maven på et hårdt fladt underlag / gulv. Efterfølgende vil bagud bøjningen kunne foretages mere og mere og smerterne skal gerne aftage langsomt.

Diskusprolaps i lænderyggen

Dit helbred — Sat, 25 Jul 2020 19:12:40 +0000

Rygsøjlen er opbygget af ryghvirvler, elastiske ledbånd og mellemliggende båndskiver. En båndskive kaldes en diskus, i flertal disci. En diskus består af en bindevævsring og en centralt placeret geleagtig kerne. Diskus giver mulighed for rygsøjlens bevægelighed og fungerer samtidig som stødpude.

Rygsøjlens hvirvler er placeret oven på hinanden, med disci imellem, og er forbundet med elastiske ledbånd. Den bagerste del af ryghvirvlerne danner rygmarvskanalen, der indeholder rygmarven, rygmarvsvæsken samt rygmarvens omkringliggende hinder og blodkar.

Ryggens disci

Brystrygsøjlen er den del af rygsøjlen, der laver led forbindelse til ribbenene, og sammen med disse danner den selve brystkassen.

En diskusprolaps er en udposning af den geleagtige diskus kerne, som bryder igennem diskus skivens bindevævsring og ledbånd bagud mod rygmarvskanalen. I hals- og brystrygsøjlen kan prolapsen trykke på rygmarven og/eller på de nerverødder, der afgår fra rygmarven mellem hver hvirvel. I lændedelen kan prolapsen kun trykke på nerverødderne og/eller lænderygmarvsforlængelsen.

Diskusprolaps i lænden

Hvorfor får man diskusprolaps?

Diskusprolaps i lænden er almindeligt, men som regel sker det hos de 20-40 årige.

Alle kan få diskusprolaps i lænden. Nedenstående forhold øger risikoen for diskusprolaps i lænden:

Medfødte forandringer eller misdannelser i rygsøjlen
Tungt arbejde der belaster ryggen meget
Rygning

En diskusprolaps skyldes en aldersbetinget nedbrydning af bindevævsringen i diskus, der medfører en svaghed, så den bløde del kan pose ud mod rygmarvskanalen. Muligvis disponerer hårdt fysisk arbejde til diskusprolaps. En såkaldt traumatisk diskusprolaps ses af og til i tilslutning til faldulykker, trafikulykker eller anden pludselig overbelastning af rygsøjlen.

Symptomer på en diskusprolaps?

En diskusprolaps kan være symptomfri. Symptomfrie diskusprolapser opdages tilfældigt ved scannings undersøgelser, som f.eks. MR-Scanning.

Sådanne prolapser kræver i langt de fleste tilfælde ingen behandling. Hvis prolapsen medfører symptomer, skyldes det hovedsageligt, at den trykker på nerverødder, rygmarv eller lænderygmarvsforlængelsen.

En diskusprolaps i lænden opstår ofte i forbindelse med et tungt løft eller en pludselig uhensigtsmæssig bevægelse i lænden.

Du vil typisk få smerter i lænden og udstrålende smerte til det ene ben. Det er ikke så tit, at det er i begge ben.

Smerterne lindres normalt, når trykket på nerveroden bliver gjort mindre, fx ved at du ligger ned.

For overbøjning og sidebøjning mod den side, hvor du har ben smerter, gør derimod ofte smerterne større.

Ud over smerter har du ofte ændret følesans i et område på benet.

Du har desuden tit nedsat kraft i benet, ofte så du ikke kan stå på tæer eller hæle.

Derudover kan der være forstyrrelse af din vandladning, afføring- og seksuel funktion. Hvis du får det, skal du omgående kontakte læge.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Tydelig nedsat styrke i benet, ofte sådan at man ikke kan stå på hæl eller tæer
Nedsat styrke i begge ben
Manglende eller nedsat kontrol af vandladning, afføring og/eller seksuel funktion – disse symptomer kræver omgående kontakt til læge.

I langt de fleste tilfælde (cirka 90 procent) kan man behandle en diskusprolaps uden operation (også kaldet konservativ behandling). Den konservative behandling vil i tilfælde af diskusprolaps typisk bestå af aflastning af ryggen og kan underbygges med smertestillende medicin, eventuelt som kombination af flere præparater. Efter nogen tid kan forsigtig genoptræning begyndes, hvis symptomerne er aftagende.

Den konservative behandlings periode er omdiskuteret. I ukomplicerede tilfælde bør behandlings perioden strække sig over otte uger; men det er dog altid en lægelig vurdering i samråd med patienten, om der skal opereres tidligere.

I nogle situationer bør der umiddelbart opereres:

Ved symptomer på tryk på rygmarven skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt (inden for 6 – 12 timer).
Ved svær lammelse eller tiltagende lammelse skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt.
Manglende kontrol over vandladning og afføring kræver øjeblikkelig behandling.

Ved ændringer i symptomerne bør man altid søge læge.

Vandladnings- og afføringsproblemer i kombination med tiltagende lammelse samt spasticitet bør altid føre til øjeblikkelig kontakt til læge.

Kilder:

Frantz Rom Poulsen, Professor, overlæge, forskningsleder, Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Erling Peter Larsen, speciallæge i almen medicin,
Michael Bjørn Russell, prof., overlæge, ph.d., dr. med., Neurologisk afd., Akershus Universitetssygehus, Oslo
Jette Kolding Kristensen, praktiserende læge, professor, Ph.D., Center for Almen Medicin ved Ålborg Universitet
Hans Christian Kjeldsen, ph.d., praktiserende læge, Grenå
sundhed.dk & netdoktor.dk

Mobilitet ved skulderbladene

Dit helbred — Sat, 09 May 2020 07:21:52 +0000

Øvelse for at opnå øget mobilitet ved skulderbladene. Ofte hjælper det på smerter og spændinger i området ved skulderbladene. Kombiner med massage for at opnå bedste resultat. Træning, udstrækning og massage for et sundt og smertefrit liv ??

Exercise to achieve increased mobility at the shoulder blades. Often it helps with pain and tension in the area of the shoulder blades. Combine with massage for best results. Exercise, Extension and Massage for a healthy and painless life ??

Udstrækning af Tractus iliotibialis

Dit helbred — Tue, 05 May 2020 20:12:41 +0000

Udstrækning af Tractus iliotibialis. Ofte hjælper det på knæ- og/eller hoftesmerter. Kombiner med massage for at opnå det bedste resultat.

Træning, udstrækning og massage for et sundt og smertefrit liv ??

Extent of Tractus iliotibialis. Often helps in knee and hip pains. Combine with massage to get the best result. Exercise, muscle extent and massage for a healthy and painless Life ??

My Story ? My Life ? My Health

Knibeøvelser for mænd

Dit helbred — Wed, 08 Apr 2020 20:30:06 +0000

Information om bækkenbunden
Bækkenbunden er de muskler, der danner gulv i bughulen.

Bækkenbunden:

løfter og støtter din blære
sikrer at urinrør og endetarmåbning holdes lukket

Bækkenbunden består af små muskler, og svarer i tykkelse til en læbe (højst 1 cm tyk), og du skal derfor ikke forvente en særlig kraftfuld fornemmelse under et knib.

Når mavemuskulaturen aktiveres, opstår der et øget tryk på bækkenbunden, og det er derfor vigtigt, at du husker at knibe i disse situationer.
Husk derfor at knibe før og mens du:

hoster og nyser
styrketræner
løfter
skubber og trækker
hopper
rejser og sætter dig

Tværsnit af mandens
bækkenbund

1: Urinblære
2: Prostata
3: Endetarm
4: Bækkenbundsmuskler
5: Ringmuskel

Hvordan trænes bækkenbunden
Når du spænder bækkenbunden, skal du sikre dig, at du lukker omkring åbningerne (endetarm, urinrør) og at du IKKE spænder i balder, inderlår, mavemuskler eller holder vejret.

Du kan tjekke om du kniber ved at lægge to fingre på området bag pungen lige foran endetarmsåbningen. Under knib skal området føles spændt og trukket let indad i kroppen.

Når du træner, er det vigtigt at holde pause mellem hvert knib. Ved hvert knib skal du mærke sammentrækning af musklen og efterfølgende afslapning. Lad desuden dette være en rettesnor for, hvor længe du skal holde dit knib.

Målet med træningen
En veltrænet bækkenbund skal kunne klare:

20 knib af 5 sekunders varighed
et langt knib af 60 sekunders varighed

Alle knib udføres i liggende, siddende eller stående stilling.

Knibeøvelser – generelt
Øvelserne udføres 2-3 gange dagligt. Når bækkenbunden er veltrænet, kan du nøjes med 2-3 gange ugentligt.

VIGTIGT! Det kan tage 2-6 måneder inden du mærker, at bækkenbundsmuskulaturen er blevet styrket – SÅ GIV IKKE OP!

Knibeøvelser – liggende
Lig på ryggen, maven eller en af siderne. Huske at skifte stilling for at træne alsidigt.

Øvelse A – bevidsthedsknib
Knib sammen ved endetarmen så hurtigt og så kraftigt, du kan og slap af med det samme. Gentag 5-10 gange

Øvelse B – udholdenhedsknib
Knib sammen ved endetarmen 5 sekunder.
Hold 10 sekunders pause.
Gentag 10-20 gange eller til udtrætning.

Øvelse C – for at hæmme blæretømningsrefleksen
Lav 2-3 knib af op til 60 sekunders varighed.

Knibeøvelser – i funktion

Øvelse D – knib i funktion
Sid på en stol. Knib sammen ved endetarmen 5 sekunder. Hold 10 sekunders pause. Skift stilling på stolen og forsøg at knibe i forskellige stillinger.

Gentag 10-20 gange.

Øvelse E- knib i funktion
Stå med let spredte ben. Knib sammen og hold knibet i 5 sekunder. Du kan gøre øvelsen sværere ved at flytte vægten fra det ene ben til det andet, mens du holder knibet.

Gentag 10-20 gange.

Øvelse F – knib i funktion
Knib sammen og sæt dig på en stol. Knib igen og rejs dig op, mens knibet holdes.

HUSK HUSK HUSK

Giv ikke op! Det tager tid inden du virkelig kan mærke en forskel, men tag ikke fejl. Det hjælper selv om du ikke kan mærke det og bedre før end senere!

Kilde: Sydvestjysk Sygehus